Velkommen til Mindfuld Yin Yoga
Til ro og fordybelse
Væren og langsommelighed
Stilhed og flow
Kærlighed og indsigt
Med naturen som ramme vil jeg gerne invitere dig indenfor på yogamåtten i min smukke Jurt
At være i Jurten inviterer til ro, fordybelse og afspændthed.
Gennem Yin Yoga og mindfulness vil jeg på forskellig vis guide dig til en større forståelse af din krop og dit sind.
Gennem blide yin-stræk, lander vi langsomt i kroppen, vi slipper gøren, og tillader os selv blot at være.
Når kroppen afspændes, inviteres vi til at give slip – fysisk, mentalt og åndeligt.
Med mindfulness lærer vi at være, i verden med det som er uden at dømme, at møde os selv og andre med medfølelse og blot være til stede lige nu.
Yin Yoga er mindfulness.
Alt det træner vi på yogamåtten, men det skal ikke blive på yogamåtten, vi må tage det med os ud i livet som leves udenfor, og som er lige nu.
Kalender
Se datoerne for opstart af kommende hold, samt events og workshops. Du kan finde begivenhederne på min Facebook-side.
Hold 1, foråret 2026
Hold 2, foråret 2026
Læs mere om priser og generelle handelsbetingelser her
Hold

Mindfullness
Mindfulness er for mig en måde at være i verden på. At være mindful er at være bevidst til stede i livet mens vi lever det. Det er at opbygge en selvkærlighed, hvor mødet med os selv er ikke dømmende men fuld af medfølelse og venlighed. Hvor vi lærer at berolige sindet, så vi kan være fuldt til stede i nuet. Vi forholder os til vores tanker, som tanker og ikke andet. Når vi lærer at slippe fortiden og fremtiden og i stedet tillader os selv blot at være i nuet, bliver vi nærværende og medfølende.
Når jeg underviser i mindfulness, tager jeg mit primære afsæt i de 7 grundprincipper. Vi arbejder med åndedrættet og bruger Yin Yogaen til at åbne op for kroppen.
Undervisningen er bygget op af minioplæg, dialog og øvelser.

Yin yoga
Yin Yoga er en mindful yogaform, med plads til fordybelse, nærvær og ro. Vi inviterer mindfulness ind på yogamåtten.
I Yin Yoga holder vi hvert enkelt stræk mellem 2 og 5 minutter. Vi slipper åndedrættet og tillader os selv at give slip i kroppen, for blot at være i nuet.
Når vi er længere tid i hvert enkelt stræk, afspænder vi kroppen og stimulerer blodcirkulationen. Vi løsner op for stagnationer og øger flowet i kroppen. Vi hydrerer de dybereliggende bindevævslag og skaber større mobilitet og velvære i kroppen.
Vi har en særlig opmærksomhed på at forme hver enkelt stilling til kroppen, og ikke omvendt. Alle kroppe er unikke og derfor har vi brug for noget forskelligt for at mærke strækket, så stillingerne vil se forskellige ud fra krop til krop.
Derfor er Yin Yoga for alle.
Vi går aldrig til grænsen, men trækker os tilbage hvis vi er kommet for dybt.
Vi lytter til kroppen og udfordrer tilpas.

Individuel session
Har du lyst til at fordybe din praksis med en større forståelse at dig selv, dine strategier, handlemønstre og måde at være i verden på, har du mulighed for at booke en enkeltsession af en times varighed.
Vi starter med en dialog om det som fylder og optager dig og sammen finder vi frem til hvad du har brug for – er det afspænding, dybe stræk, fokus på åndedrættet eller en mere terapeutisk vinkel? Undervejs vil vi være skiftevis i dialog og stilhed sammen. På den måde skaber vi plads til det som opstår i nuet og ro til fordybelse.
Prisen for en individuel session er 575 kr.
Om mig
Jeg er en kvinde midt i livet, som har lyst til at dele min passion for mindfulness og Yin Yoga med verden omkring mig. For mig har denne passion skabt en stor livsforandring, som gør at jeg møder verden og mig selv fra et helt nyt sted. Jeg oplever livet lettere og mødet med mig selv mere kærligt.
Jeg mødte mindfulness første gennem min uddannelse som psykoterapeut. Det var kærlighed ved første blik og jeg tilmeldte mig straks mindre kurser, som med tiden udviklede sig til længerevarende uddannelser, altid med fokus på at lære gennem egen praksis.
Gennem mindfulness stiftede jeg bekendtskab med Yin Yogaen og oplevede hvordan følelsen af helhed fyldte min krop, når jeg kombinerede mindfulness med Yin Yoga.
En afhængighed som blot vokser og vokser og som jeg ønsker at inspirere og dele ud af.
For mig er nærvær, stilhed og ro en forudsætning for at kunne præstere. At kunne sætte tempoet ned og invitere langsommelighed indenfor skaber balance i mit liv, når hverdagen kører hurtigt. Derfor er jeg flyttet ud i naturen og ind i roen. Jeg har bygget en Jurt som jeg ønsker skal være rammen om et sted, hvor vi kommer væk fra gøren for en stund, og invitere væren indenfor.
Jeg vil glæde mig til at invitere dig indenfor.
Et sted at lande og trække vejret midt i en travl hverdag
Tak fordi du kigger forbi. Uanset om du er nysgerrig på Yin Yoga og aldrig har prøvet kræfter med det før, eller om du allerede har fundet vej til måtten, er du velkommen her. I Jurten er der plads til dig – præcis som du er. Her behøver du ikke præstere eller stræbe. Du behøver ikke være erfaren eller have styr på åndedrættet allerede. Du behøver bare at møde op og give dig selv lov til at lande. At trække vejret. At mærke efter.
Jurten ligger omgivet af natur og stilhed – et rum hvor tiden får lov at gå lidt langsommere. Et sted hvor du kan lægge hverdagens støj fra dig og vende blikket indad. Jeg nyder at skabe det rum og dele det med dig. Jeg glæder mig til at se dig på måtten.
